Jeg har levet med type 1-diabetes i over 30 år. Tre årtier med svingende blodsukker, perfektionisme, tvangstanker, bekymringer og en følelse af at være udenfor – ud over alt det andet, livet bringer. Måske er det på tide at give sig selv et klap på skulderen for det arbejde, man gør.

I de senere år har jeg mærket på kroppen, hvor meget min diabetes påvirker min i forvejen belastede psyke. Svingende blodsukker kan få tingene til at eskalere fra 0 til 100 i løbet af en dag. Tankemylderet om aftenen, det lave blodsukker og den deraf følgende dårlige søvn påvirker blodsukkeret dagen efter. Det konstante behov for at være “flinkepige” giver stress og højt blodsukker.

Læg dertil dødsfald i den nære familie, skilsmisse, et par nærdødsoplevelser og det mest skræmmende, jeg nogensinde har gjort: at flytte for mig selv. Alt dette kan være overvældende.

LÆS OGSÅ: Sådan oplever jeg at have højt blodsukker

Ufatteligt træt af livet med diabetes

Der kommer meget op til overfladen, når tingene er kaotiske. Traumer fra barndommen i form af hospitalsbesøg (det VAR mere skræmmende at være på sygehuset førhen) og beskyldninger om at spise for meget og ikke holde vægten. Og konstant at blive stillet for en “dommer”, der skal afgøre, om man kommer til at leve eller dø.

Ja, sådan føltes det i begyndelsen af 90’erne. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har fået positive tilbagemeldinger og ros for, hvor hårdt jeg arbejdede – heller ikke selvom jeg var udsat for skræmmekampagner og følte mig udenfor, fordi jeg havde en diagnose, ingen rigtigt forstod.

Så sidder man her, næsten 40 år gammel, efter at have prøvet og fejlet siden 1991 uden rigtig at nå helt i mål. Man bliver lidt perfektionistisk og får måske lidt tvangstanker oven i det hele.

Efter 31 år med diabetes bliver man ufatteligt træt af det. Træt på en måde, der ikke kan beskrives med ord. På grund af min diabetes og de ting, man ellers oplever i løbet af livet, er kroppen drænet for energi, og psyken har kørt op og ned en stor del af livet.

LÆS OGSÅ: Konsekvenserne af en nat med højt blodsukker

Tak dig selv for det arbejde, du gør

Med dette noget kaotiske indlæg ønsker jeg, at du – ja dig, der gør alt det arbejde, betacellerne skulle have gjort, stopper op et øjeblik, trækker vejret og sætter dig selv først.

Ingen andre vil takke dig for det arbejde, du gør.

LÆS OGSÅ: Det er trættende at skifte sundhedspersonale

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.