Vi er heldige, fordi vi tilsyneladende har et kæmpe udvalg af medicinsk udstyr, der gør hverdagen nemmere. Det er naturligvis godt! Men hvad med de gange, hvor udstyret ikke fungerer, som det skal? Stoler man blindt på det udstyr, man har fået tildelt?

Jeg er supertilfreds med min pumpe og de funktioner, der hører med. Jeg stoler til dels på, at sensoren og pumpen fungerer, som de skal. Men af og til, dog heldigvis sjældent, bliver jeg mindet om, at jeg ikke kan stole blindt på dette udstyr.

Annonce

Ligesom denne gang:

 Alarm i det fjerne

Jeg gør noget dumt. Det er svært at vågne, men langt ude i det fjerne hører jeg en alarm. Jeg slår den fra uden at kigge på pumpen, og det gentager sig. Når jeg får sådanne alarmer, er det normalt, fordi jeg har højt blodsukker, men ikke faretruende højt. Det tror jeg også denne gang.

Pumpen har sandsynligvis afgivet alarmer i flere timer, før jeg vågner så meget, at jeg faktisk kaster et blik på pumpen. Mit blodsukker er på over 22! Jeg har det skidt.  Det føles, som om jeg har været på en to-dages druktur, men det er onsdag, og jeg skal på arbejde.

LÆS OGSÅ: Har brudt en barriære med åpenhet

Et blodsukker på 25,3

Jeg forsøger at komme ud af den søvndrukne tilstand. Det er svært, og jeg mærker, at jeg bliver stresset. Jeg kan ikke huske, hvornår mit blodsukker sidst har været så højt, at pumpen gik op på maksimum, hvilket er et blodsukkerniveau på 22. Finder blodsukkerapparatet frem for at måle blodsukkeret manuelt. 25,3! Måler en gang til … Samme resultat! WHAT?!

Jeg vågner pludselig rigtigt op, bliver hurtigt mig selv og tænker: Hvad fik jeg at spise i går? Drak jeg noget med sukker i? Jeg kan ikke finde gode forklaringer. Sådan et blodsukkerniveau er uforståeligt. Jeg skynder mig ud til køleskabet for at finde en insulinpen, så jeg kan få noget insulin. Jeg har det virkelig elendigt. Sikke en dårlig start på dagen! Jeg skal jo på arbejde!

LÆS OGSÅ: Derfor har jeg alltid extra diabetesudstyr med mig

Insulinpennen redder liv

Jeg indstiller insulinniveauet og tager pumpen. Alt ser tilsyneladende helt OK ud. Tænker: Kan insulinen være dårlig? jeg skubber det fra mig, fordi jeg skiftede insulin i går, og da fungerede det perfekt. Hvad med slangen? Nogen lækager? Nej. Jeg bliver meget usikker på, hvad jeg skal gøre. Jeg tænker, at jeg må skifte stikkested, og gør det. Når jeg siger “stikkested”, mener jeg det sted på kroppen, hvor den lille kanyle føres ind i underhuden, så insulinet kan sprøjtes ind i kroppen.

Virker, virker ikke

Så er det bare at vente og se, om der sker noget med den dosis, jeg har indstillet med insulinpennen. Der går godt en time, og så ser jeg, at mit blodsukker er faldet til 16,8. Okay, så ser det ud til, at jeg får blodsukkeret ned. Jeg indstiller en ny dosis, denne gang fra pumpen, for at se, om jeg reagerer ligesom med insulinpennen. Venter yderligere godt over en time. Jo da, jeg er nu nede på 11,8. Så ved jeg, at pumpen virker.

LÆS OGSÅ: Åh nej… Ikke føling i dag!

Jeg har det elendigt

Jeg tager på arbejde. Formen er mildt sagt elendig. Hovedet gør ondt, og jeg har en smule kvalme og er træt. Jeg overvåger blodsukkeret som en høg. Yes! Er nu nede på 7,7, selvom formen ikke er god. Det gik tydeligvis også godt denne gang.

 Aldrig noget facit

Derefter fjerner jeg den gamle kanyle, der stadig sidder i underhuden. Opdager, at der er lidt blod i kanylen. Måske er det grunden til, at jeg fik et uforklarligt højt blodsukker? Det får jeg nok aldrig svar på, da der ikke findes noget facit. En sådan hændelse får mig til at reflektere over, om man kan stole helt og holdent på det udstyr, man har fået tildelt.

Læs mere om vores Accu-Chek-produkter her.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce