Katie har taget kontrol over sin diabetes
Udgivet for første gang: 13.07.18 | Sidst redigeret: 08.12.20Tekst: Søren Frederiksen
Foto: Privat
Katie Siobhan er personlig træner med fokus på diabetes. På baggrund af egne erfaringer med og tage kontrol over sin diabetes giver hun diabetikere gode råd om kost, træning og diabetes.
Tjek katie.siobhan på Instagram. Så møder du en 30-årig kvinde, der skriver om kost og træning. Katie Siobhan fra Durham i England er nemlig personlig træner. Men Katie Siobhan er ekstra interessant at følge, for hun blogger om kost og træning med diabetes som omdrejningspunkt.
“Jeg fik konstateret diabetes, da jeg var 6 år. Jeg kan stadig huske dagen, for det var Guy Fawkes Day, og den bliver fejret med fyrværkeri. Jeg troede, at det var hospitalet, som havde fyrværkeri, og at vi blev på hospitalet, fordi vi skulle se det,” griner Katie Siobhan.
LÆS OGSÅ: Derfor har jeg altid ekstra diabetesudstyr med mig
Katie har let til smil og latter. Hun beskriver, hvordan hendes opvækst med diabetes var uproblematisk, men også hvordan insulinbehandlingen var træls i teenageårene, fordi “hun ikke ville være anderledes”.
“Da jeg blev 20 år, vendte jeg tilbage til en sund livsstil. Jeg ville passe mere på min krop og min diabetes. Det gav mig en passion for sport og workout, som har ledt til, at jeg i dag arbejder som personlig træner med fokus på diabetes,” forklarer Katie.
Passer på ikke at få en hypo
Katie underviser i mange forskellige former for træning, men hendes egne favoritter er styrketræning, boksning, høj intensiv interval træning (HIIT), core-træning (træning af kropstammens mave- og rygmuskler) og yoga. En typisk arbejdsdag starter med enten arbejde/træning kl. 6 om morgenen, og så står den ellers på træning – og blodsukkermåling – hele dagen.
Pga. af al træningen er Katie ekstra varsom med blodsukkerkontrollen. Så udover at måle blodsukkeret i forbindelse med måltider måler hun også før og efter hver eneste træning.
“Jeg er meget opmærksom på at undgå at få en hypo,” siger Katie om risikoen for hypoglykæmi.
“Selvom jeg efterhånden kender min diabetes rigtig godt, og hvordan min krop reagerer på forskellige typer af træning, kan jeg stadig blive overrasket,” uddyber hun.
LÆS OGSÅ: Åh nej…ikke føling i dag!
Bolusberegner fjerner usikkerheden
Katie anvender Accu-Chek® Aviva Expert til at kontrollere sin diabetes. Den måler blodsukkeret hurtigt og nøjagtigt, og den har også en bolusberegner. Når man indtaster mængden af kulhydrater i måltidet, får man råd om, hvor meget insulin man skal tage.
“Bolusberegneren laver den beregning, som man ellers selv skulle have lavet. Det er godt værktøj – især hvis man ikke er så erfaren med sin diabetes, fordi det fjerner usikkerheden. Jeg har en klient, som har fået konstateret diabetes for nylig, som bruger bolusberegneren,” siger Katie.
Katie har altid Accu-Chek® Aviva Expert i nærheden til en hurtig måling. På spørgsmålet om, hvad hun har af forbedringsforslag, tænker hun længe, før hun svarer.
“Generelt fungerer Accu-Chek® Aviva Expert supergodt. Men når man som jeg laver mange forskellige slags træning, kunne det være rart, hvis apparatet gav mulighed for at differentiere mere end Motion 1 og Motion 2,” foreslår Katie.
LÆS OGSÅ: Har brudt en barriere med åbenhet
Vær åben om diabetes fra første date
Katies motion omfatter også lange gåture med ægtemanden Kevin, som hun mødte for otte år siden, da hun samlede penge ind til velgørenhedsarrangement til fordel for diabetesforskning.
“Dermed var det jo ligesom ikke den store hemmelighed, at jeg har diabetes. Men i det hele taget synes jeg, at man skal være åben om sin diabetes – også når man dater. Det er mere trygt, når den, man er sammen med, kender ens symptomer på hypoglykæmi og ved, hvad der skal gøres for at hjælpe,” siger Katie.
Apropos at hjælpe er det lige præcis, hvad Katie selv vil fortsætte med fremover.
“Det var min diabetes, som fik mig til at fokusere på kost og motion, og jeg har oplevet på egen krop, hvordan det har hjulpet. De erfaringer vil jeg fortsætte med at dele med andre, så jeg ser mig selv som personlig træner for diabetikere mange år frem … gerne med eget gym … et varmt sted i verden,” griner Katie.
Katies bedste opskrift på en sund snack
Cupcakes med røde kidneybønner
Jeg lavede disse cupcakes med min mor (som jeg har fået min kærlighed til bagning fra), og vi var begge meget overraskede over konsistensen – og smagen! Præcis, som var de fremstillet af mel, raffineret sukker og smør; så bløde, fugtige, chokolade-agtige og velsmagende!
Ingredienser:
(6 stk.)
40 g usødet kakaopulver
205 g røde kidneybønner, drænet og skyllet
1 tsk. vanilje
1 knivspids salt
3 store æg
1 tsk. bagepulver
1 tsk. bikarbonat af soda/natron
45 ml kokosolie
60 ml honning
Glasur:
½ avocado
25 g usødet kakaopulver
60 ml honning
1½ spsk. finmalet jordnøddesmør
½ tsk. vanilje
1 knivspids salt
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 180 °C. Bland alle ingredienserne til dine cupcakes sammen, så det er en cremet masse. Hæld den derefter i muffinforme med muffinpapir. Bag i 25 minutter i den forvarmede ovn. Glasur: Bland alle ingredienser til glasuren, så det er en cremet masse. Put den på toppen af dine cupcakes, når de er afkølet.
LÆS OGSÅ: Senkomplikationer ved diabetes
Læs mere om vores Accu-Chek-produkter her.
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.