Del 2 – Vid hvordan, hvornår og hvad du skal teste
Udgivet for første gang: 30.03.15 | Sidst redigeret: 19.08.21En tur i fitness. Det sidste lille stykke af kagen. En stor begivenhed. Visse ting gør uden tvivl, at dit blodsukker opfører sig uregelmæssigt. Men takket være din mulighed for egenkontrol tager det under ét minut at finde ud af hvor meget.
Blodsukkermålinger er ikke kun for folk, som bruger insulin. Selv hvis du har type 2 diabetes og behandler det med oral medicin eller en kost- og motionsplan, kan overvågning af dit blodsukker fortælle dig, hvordan ændringer i din livsstil påvirker dig. Men hvis du bruger insulin, så udfører du sandsynligvis blodsukkermålinger mindst 4 gange om dagen i din søgen efter det perfekte blodsukkerniveau.
Selvfølgelig er det ikke blot blodsukkermålinger, der er vigtige. Du er også nødt til at forstå, hvad resultaterne betyder, og hvornår de skal advare dig til at få dit behandlerteam involveret. Vær sikker på, at du har haft en klar diskussion med din læge eller behandler om, hvad dit blodsukker bør ligge på. Beslut derefter, hvornår du skal give dem et kald.
For eksempel kan det være hvis:
- Dit blodsukker er højere end en bestemt værdi eller falder under en forudbestemt grænse.
- Hvis du oplever høje eller lave niveauer 2 gange eller mere inden for 24 timer.
- Hvis du har oplevet et mønster, som kræver justering, som fx høje værdier efter måltid eller før morgenmad i mere end 3 dage i træk.
Vi har lavet et skema, som måske kan hjælpe dig med at se, hvordan forskellig aktivitet, mad, osv. påvirker dit blodsukker.
LÆS OGSÅ: God versus mindre god følingsmad
Læs første del her
Foto: iStock
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.