Mad

Kyllingesalat med rødbede, sød kartoffel og fetaost

Udgivet for første gang: I går 13:33
Andrea Jensen Moth
Skrevet af: Andrea Jensen Moth

Andrea Jensen Moth er 27 år og har en bachelorgrad i samfundsernæring. Hun brænder for næringsrig og farverig mad, som gør både krop og sind glad. Andrea har tidligere arbejdet med udvikling af sunde og nærende færdigretter og mener, at sund mad skal være tilgængeligt og enkelt!

Kulhydrater pr. portion: 48 gram
Fibre pr. portion: 11 gram

Dette er en rigtig god salat med smukke farver! Salaten er rig på både A- og C-vitamin fra de søde kartofler, jern fra de sprøde rå rødbeder og sundt fedt fra mandlerne. En dejlig nem hverdagsret.

Til 3 portioner skal du bruge:

1 stor eller 2 små søde kartofler (ca. 600 g)
2 spsk. olie
Krydderier efter ønske, f.eks. hvidløg, chili, salt og peber
300 g pulled, færdigstegt kylling
1 pose salatblanding (baby leaf)
½ rødløg
1 avocado
½ agurk
150 g røde druer
1 stor eller 2 små rødbeder (ca. 250 g)
100 g fetaost
2 håndfulde mandler

Annonce

Sådan gør du:

  1. Indstil ovnen til 180 grader varmluft. Skær den søde kartoffel i tern, hæld olie og krydderier over, og steg, indtil de er møre og sprøde (ca. 20 minutter).
  2. Rist mandlerne i en teflonpande ved middel varme i 5-10 min.
  3. Hæld salatblandingen i en skål. Skær avocado og rødbeder i tern, skær agurk og rødløg i fine skiver, og del druerne i to halvdele. Smuldr fetaosten, og hak mandlerne. Kom det hele i salatskålen sammen med de stegte tern af sød kartoffel.
  4. Bland det hele godt, og server salaten med en god dressing eller lidt aioli!

PRØV OGSÅ: Grøn lasagne

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev