I mange år havde jeg et vanskeligt forhold til mad og min egen krop, men jeg er ikke den eneste. Forskning viser nemlig, at unge kvinder med diabetes har større risiko for at udvikle spiseforstyrrelser og opleve problemer med mad og kropsbillede end andre. I dette indlæg vil jeg dele nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig gennem mine år med diabetes, samt nogle ting jeg har lært og taget med mig fra Diabetes BodyProject!

Jeg har selv mærket det på egen krop og i mange år haft et kompliceret forhold til mad og min krop. Efter at have levet i snart 20 år med diabetes har jeg gjort mig mange erfaringer, og i dag har jeg heldigvis et ret afslappet forhold til både mad og krop.

Efter at have deltaget i et gratis digitalt forløb for unge kvinder med type 1-diabetes under Diabetes BodyProject på Oslo Universitetshospital er jeg også blevet endnu mere bevidst om, hvordan jeg kan arbejde for at få et godt kropsbillede. Jeg er nu med som gruppeleder og har stadig stort udbytte af at høre de andre deltagere diskutere indbyrdes.

LÆS MER: Verdens diabetesdag 2023: Kender du din risiko?

Diabetes øger fokus på, hvad man spiser

Hvorfor er det sådan, at mennesker med diabetes har større risiko for at udvikle et kompliceret forhold til mad og deres kroppe? Det, jeg ved ud fra min egen erfaring, og hvad jeg har hørt i BodyProject-grupperne, er, at man får et helt særligt fokus på mad, når man har type 1-diabetes. Man bliver mere opmærksom på, hvad den mad, man spiser, indeholder, og hvordan forskellige fødevarer påvirker blodsukkeret, og man kan være nødt til at spise, når man egentlig ikke har lyst, på grund af lavt blodsukker. Nogle synes også, at det at gå med synligt udstyr på kroppen gør det sværere at kunne lide sin egen krop. Nogle har ikke lyst til at vise sig frem i badetøj eller gå med tøj, hvor udstyret er synligt.

Så hvad kan man gøre for at arbejde for at få et godt kropsbillede med diabetes? For mig har noget af det mest effektive været åbenhed og at tale med andre. Jeg har mødt flere i gruppen, der siger, at de næsten ikke kender nogen (eller slet ingen), der har type 1-diabetes, ud over dem selv. Man skal ikke undervurdere, hvor vigtigt det er at tale med andre i samme situation, og hvilken effekt det har.

Der er noget helt specielt ved at møde nogen, der forstår præcis, hvordan man har det, og hvad man går igennem. Det viser sig, at vi har en hel del af de samme tanker og erfaringer, når det gælder mad og vores kroppe, netop fordi vi alle har type 1-diabetes.

LÆS MER: Hvordan får man sat struktur på motionen?

Ideen om “god mad” og “dårlig mad”

En anden ting, der komplicerede mit forhold til min egen krop i mange år, var ideen om “ja- og nej-mad”. Jeg skelnede mellem, hvad der var god mad, og hvad jeg burde undgå. I en periode var jeg “bange” for kulhydrater og var meget restriktiv med hensyn til, hvad jeg spiste. Gennem samtaler med en sygeplejerske og en ernæringsfysiolog blev det lidt efter lidt lettere, og det lykkedes mig at slippe angsten.

I dag er der ikke noget, jeg ikke spiser eller drikker, men jeg har et fornuftigt forhold til det hele. Jeg vælger sukkerfri alternativer, hvor det er muligt, f.eks. når det kommer til sodavand. Men når det kommer til slik, foretrækker jeg den “ægte” vare.

LÆS MER: Er det okay at spørge andre om deres diabetes?

Hjemmeopgaver, der kan ændre tankemønstre

Ud over at diskutere og snakke sammen i grupperne laver vi også flere øvelser, som jeg synes har været meget nyttige. Efter hvert møde får deltagerne i gruppen en eller flere hjemmeopgaver. Det kan være at skrive noget eller gøre noget. Et eksempel på en øvelse er at stå foran spejlet med så lidt tøj på som muligt og skrive mindst ti ting ned, man kan lide ved dig selv. Mindst tre ting skal gå på udseendet. Det gør jeg nu mere eller mindre bevidst hver dag. Hver dag ser jeg mig i spejlet og tænker nu mere automatisk over, hvad jeg kan lide, snarere end hvad jeg ikke kan lide. Jeg prøver at finde 1-3 ting hver dag. Det kan variere fra dag til dag. Måske synes jeg, at mit hår sidder ekstra pænt i dag, eller at sweateren klæder mig virkelig godt.

Jeg vil anbefale dig at prøve denne øvelse, næste gang du ser dig i spejlet!

LÆS MER: Diabetes og bipolar lidelse – en svær kombination

Øv dig i at tale positivt om din egen krop

Bevidsthed og positivt fokus er to centrale elementer i Diabetes BodyProject, og det er også to ting, der har været med til at gøre, at jeg personligt har fået det nemmere med mine tanker om mad og krop. For at få et mere positivt kropsbillede er det meget nyttigt at blive mere opmærksom på, hvordan man taler om sin egen og andres kroppe. Det er også et spørgsmål om øvelse at tale positivt om sin egen krop og fremhæve, hvad man faktisk kan lide ved sig selv og ikke det modsatte.

Men kan der komme for meget fokus på netop krop og udseende? Et fokus, vi også har i gruppen, er ikke at kommentere andres kroppe. Vi vil hellere komme med positive kommentarer og komplimenter om folks kvaliteter. Og har vi virkelig brug for at tale så meget om vores kroppe, hvad vi spiser, og hvordan vi ser ud, hele tiden? Tænk lidt over det næste gang. 

Hvad gør du for at arbejde for at få et godt kropsbillede med diabetes?

Kilde:
– Oslo Universitetshospital, Forskere ønsker at forebygge spiseforstyrrelser hos unge med type 1-diabetes
– Body Project

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.