Jeg har tænkt, at jeg går på autopilot. Når det drejer sig om min diabetes, gør jeg alting til rutiner og vaner. Det var først, da jeg bestemte mig for virkelig at lægge mærke til, hvor meget jeg bruger hovedet i løbet af en dag, at jeg forstod, hvor meget

Det var ikke mange år efter, at jeg havde fået type 2-diabetes, at jeg opdagede, hvor vigtigt det er at passe på fødderne. Siden da har jeg gået fast til fodterapeut for at forebygge diabetiske fodsår. Et par år efter at jeg var blevet diagnosticeret med type 2-diabetes, var flere i familien

Jeg er heldig, fordi jeg er omgivet af en masse mennesker, der bekymrer sig om mig og om, hvordan jeg har det. Jeg får ofte spørgsmål fra bekendte om, hvordan det går med mig og min diabetes. Tak til jer, der viser omsorg! Nogle spørgsmål hæfter man sig ved. De

Af Kjell Arild Ueland Den anden dag sad jeg i sofaen og grublede over, hvordan fremtiden bliver for os, der har diabetes. Det ene førte til det andet, og så lavede jeg dette dagbogsnotat fra torsdag den 15. marts 2046. Jeg er lige kommet hjem efter et besøg hos lægen, hvor

Der er store forskelle på diabetesomsorgen i Norge. Og jeg tror, at den igangværende pandemi har gjort forskellene endnu større. Vi har levet med coronavirus i over et år. Det påvirker store dele af vores liv og har store konsekvenser. Meget i sundhedsvæsenet er sat i bero, operationer og behandlinger

Man lægger sin sundhed i andres hænder. Men er det altid det rigtige? Jeg oplevede en følelse af svigt fra min faste optiker. Det har også påvirket mit blodsukker. Er penge blevet vigtigere end menneskers sundhed, ve og vel? Jeg har diabetes og er optaget af mine øjnes sundhed. I

Det er på en måde en del af vores kultur at fejre jubilæer. Vi kan godt lide at fejre store og små begivenheder i livet med venner og familie – særligt de hyggelige begivenheder. Men hvad med mange år med en kronisk sygdom? Er det værd at fejre? I så

Da jeg fik påvist diabetes i 2000, fandtes der ingen tilbud til mine børn. De havde netop fået en kronisk syg mor, og forstod måske ikke så meget af det, der foregik, og hvad det indebar. Efterhånden som årene gik, og de voksede op, så blev det også mere synligt

Jeg fik stillet diagnosen diabetes type 2 for ca. 25 år siden. Den blev opdaget af en årvågen læge, der straks greb ind. Jeg havde overhovedet ikke tænkt på muligheden, eftersom jeg ikke havde hørt om, at andre i familien havde sygdommen. Begge mine forældre er døde for mange år

Den anden dag var jeg på sygehuset til min årlige diabeteskontrol. Jeg havde på forhånd afleveret de nødvendige blodprøver. Og som sædvanlig var det et besøg, hvor overlægen sad og stirrede ind i computerskærmen og læste prøvesvar, mens vi konstaterede, at alt var fint. Langtidsblodsukkeret lå på 7, hvilket for