Laksebowl med bagt sød kartoffel, quinoa og avocado
Udgivet for første gang: 24.05.24Kulhydrater (pr. portion): 38 gram
Fiber: 24 gram
Denne ret er fuld af dejlige farver og god næring, og fordelen er, at alle ingredienserne kan klargøres på forhånd, så du hurtigt kan spise aftensmad efter en lang dag på arbejde.
Laksebowl med bagt sød kartoffel er den perfekte ret at forberede, da du kan ordne mange af ingredienserne på forhånd, så de er klar til retten. Du kan bruge andre grøntsager til ovnbagning, hvis du ønsker det.
Fun fact: Denne ret indeholder hele 24 gram fiber, hvilket er næsten hele det daglige anbefalede indtag på 25-35 gram!
PRØV OGSÅ: Kyllingesalat med rødbede, sød kartoffel og fetaost
Ingredienser
1 portion
½ lille sød kartoffel
1 stk. laksefilet på ca. 125 g
½ squash
½ avokado
100 g cherrytomater
1 spsk. rød pesto (eller anden pesto efter ønske. Kan også udelades)
1 spsk. olivenolie
salt og peber
40 g tør quinoa
En håndfuld frisk spinat
PRØV OGSÅ: Hjemmelavet fiskegratin til hele familien
Fremgangsmåde
1. Skær den søde kartoffel og squash i små stykker, og læg grøntsagerne på en bageplade eller i et ildfast fad sammen med cherrytomaterne. Kom olie og krydderier på.
2. Læg laksen ved siden af grøntsagerne, og kom pesto på. Sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter, indtil fisken og grøntsagerne er gennemstegt.
3. Kog quinoaen i den dobbelte mængde vand.
4. Skær avocadoen i tynde skiver.
5. Kom spinaten i en skål, og kom quinoa, bagte grøntsager, laks og avocado ovenpå.
PRØV OGSÅ: Laksefad med tomatpesto
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.