Læsernes historierProdukt

mySugr – dette er den bedste app, jeg har kunnet finde

Udgivet for første gang: 09.06.20 | Sidst redigeret: 20.06.22
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Stine Helén Tunstrøm
Skrevet af: Stine Helén Tunstrøm

Journalist og redaktør

mySugr er appen, som gør livet enklere. Appen kan forbindes direkte til blodsukkerapparatet Accu-Chek Guide og Guide Me, og den kan også tilkobles Accu-Chek Mobile ved hjælp af en adapter.

mySugr er en af de førende mobile diabetesplatforme på markedet med mere end 2 million registrerte brugere på verdensplan. Et hjælpemiddel, som gør det muligt at løse almindelige hverdagsproblemer, og samtidig forenkle diabetesbehandlingen ved hjælp af en smartphone.

Annonce

En af dem, som allerede har testet appen, er Robin Rolfhamre, som underviser i klassisk musik ved Universitetet i Agder.

“Dette virker som den mest lovende app, der dækker de fleste af mine behov”, siger han til Os med Diabetes.

I julen 2016 fik Rolfhamre diagnosen LADA (Latent Autoimmune Diabetes in the Adult), en variant af type 1-diabetes, som kan være årevis om at udvikle sig. Og selv om han kun har haft diagnosen i et år, har han alligevel formået at afprøve flere nye teknologiske hjælpemidler – heriblandt en anden app, som han desværre ikke var tilfreds med.

“Jeg brugte tidligere Contour Next ONE, men den var meget ustabil og havde mange begrænsninger. Overgangen til mySugr var en no-brainer”, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Accu-Chek Solo mikropumpesystem tager patch-pumpen til det næste niveau

Giver et godt overblik og kontrol over din diabetes.

Rolfhamre begyndte derfor at se sig om efter andre alternativer og faldt dermed over mySugr.

“Jeg undersøgte nøje mulighederne i forbindelse med, at jeg skulle begynde at anvende Accu-Chek Insight insulinpumpen. Denne app virkede som den mest lovende. Jeg kan især godt lide de muligheder for detaljeret logning, som mySugr bød på”, fortæller han.

Både han selv og sundhedspersonalet, som han er i kontakt med, er tilfredse med, hvordan appen har hjulpet ham med håndteringen af hans diabetes.

“Jeg anvender den hver dag og registrerer næsten alt. Man får en god kontrol og et godt overblik. Det gør det enklere at indstille pumpen og foretage valg i forhold til dosering”, forklarer Rolfhamre.

Brukere forteller from Lev med diabetes on Vimeo.

Nu kan den endelig forbindes til Accu-Chek Guide

Selv om Rolfhamre er meget tilfreds med mySugr, har han også gjort sig visse tanker om, hvad der kunne gøre denne app til et endnu bedre hjælpemiddel.

“At den ikke kan synkronisere med hverken insulinpumpe eller blodsukkerapparat i Norge er udfordrende. Men det gælder jo for de fleste apps, som ikke er direkte forbundet til selve apparatet, som f. eks Accu-Chek Guide”, siger Rolfhamre, og tilføjer:

“Hvis Accu-Chek kan få fikset kommunikationen mellem mySugr (Android) og f. eks. Accu-Chek Insight og Freestyle Libre, ville appen være suveræn på markedet”, mener jeg.

Lasse Taje Furuseth, Consumer Marketing Manager hos Roche Diabetes Care Norden, kan med glæde fortælle, at de nu lancerer mySugr med forbindelse til det nye blodsukkerapparat på markedet: Accu-Chek Guide.

“Det vil sige, at hver gang man foretager en blodsukkermåling med sin Accu-Chek Guide, så sendes resultatet automatisk til mySugr appen”, fortæller Lasse Taje Furuseth til Os med Diabetes.

Der er også kommet en ny adapter på markedet, som gør det muligt for alle med et Accu-Chek Mobile blodsukkerapparat at forbinde direkte til mySugr.

Det betyder, at du på din smartphone altid har et overblik over dine målinger. Og ved hjælp af farvekoderne i appen kan du se, om du ligger inden for dit målområde.

LÆS OGSÅ: Livet er bedre med mySugr!

“Få mySugr PRO gratis ved at forbinde dit Accu-Chek blodsukkerapparat nu”

Derudover har du mulighed for at printe en PDF rapport med overskuelige grafer, som du kan tage med og vise til din behandler, forklarer Lasse Taje Furuseth.

Anbefaler mySugr

Dette er endnu en glædelig nyhed for alle, der har ventet på muligheden for at kunne forbinde sit blodsukkerapparat til en app.

“Det er virkelig godt! Alt er en hjælp”, siger Rolfhamre. Og han tøver ikke med at anbefale mySugr til andre.

“Ja! dette er den bedste app, jeg har kunnet finde”, understreger han.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce