Det er en stor omvæltning pludselig at få at vide, at man har diabetes. Et af de områder, der især optager folk, når de får diagnosen, er deres kost. Vi har talt med diætist Birgit Schelde om de mest sejlivede myter om mad og diabetes.

Tekst: Andrea Bak

Annonce

“Rigtig mange tror, at nu skal de til at leve af grønsager, og at de aldrig mere kan spise som alle andre,” fortæller Birgit Schelde. Hun er klinisk diætist og ansat på Aarhus Universitetshospitals afdeling for diabetes.

“Det er især ældre med Type 2 diabetes, som tror, at nu er det helt slut med flæskesteg og is, og som tror, at man overhovedet ikke må få sukker,” fortæller hun.

“Det er klart, at der skal nogle justeringer ind for mange, men i det store hele vil de fleste opleve, at de fortsat kan spise meget af det de troede var forbudt, og det er en positiv overraskelse for rigtig mange,” siger Birgit Schelde.

LÆS OGSÅ: Mennesker med diabetes kan forbedre deres helbred gennem kosten

Drop kurene og følg kostanbefalingerne

Birgit Schelde anbefaler, at man holder sig til Diabetesforeningens kostanbefalinger, som stort set er identiske med Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

“Jeg oplever igen og igen, at nye, trendy diæter popper op og at de fylder meget hos dem, jeg vejleder. Personligt råder jeg altid folk til at følge de officielle kostanbefalinger, da de er et godt grundlag for en sund kost, hvor man kan varierer sit protein, fedt- og kulhydratindtag og dermed få en sund og alsidig kost,” siger hun.

Generelt set er vi blevet bedre til at spise sundt, men det kan stadig være en udfordring for mange.

“Nogle har været vant til at lave knap så sund mad, og de får måske en aha-oplevelse, når de opdager, at sund mad ikke behøver være kedelig. Andre får det aldrig til at lykkes helt, og synes, det er alt for træls,” siger hun.

“Det bedste, man kan gøre, er at gøre det nemt for sig selv og spise noget mad, man godt kan lide,” råder Birgit Schelde.

“Det er der heldigvis flere muligheder for i dag. Du kan abonnere på måltidskasser, der findes færdigretter med nøglehulsmærke, og i mange tilbudsaviser er der opskrifter på sund mad. Det duer ikke at sætte alle på den samme diæt, for vi har individuel smag og præferencer, og de officielle kostråd giver meget vide rammer til at lave den mad, man godt kan lide, og som samtidig er sund” siger hun.

LÆS OGSÅ: 10 superfoods for diabetikere

Hvad er den mest sejlivede myte, du oplever i forhold til mad og diabetes?

“Det er, at folk med diabetes slet ikke må få sukker. Noget af det første, vi fortæller vores patienter med diabetes er, at der er mange myter om hvad man må spise, men at de i virkeligheden må spise det meste, og at det handler om mængder og hyppighed. Der er rigtig mange ikke-diabetikere, der tror, at de ved en masse om hvordan man skal spise når man har diabetes, og jeg forbereder altid nydiagnosticerede på, at de helt sikkert vil møde den opfattelse, når de eksempelvis er ude at spise, eller til familie-komsammen. Sådan var det også engang, men ikke længere. Så der skal man altså stadig forberede sig på at skulle forklare.”

Find inspiration til diabetesvenlige opskrifter her

Hvilke andre misforståelse oplever du i dit arbejde omkring diabetes og mad?

“Der er mange, som tror, at bare fordi et produkt er sukkerfrit, at det så slet ingen indvirkning har på ens blodsukker. Det er forkert.” Siger hun.

“Hvis du for eksempel tager sukkerfri småkager, så er det ikke kun sukker, der påvirker blodsukkeret. Der er stadig mel i kagerne og dermed kulhydrater, som har indvirkning, og der er ofte lige så mange kalorier i de sukkerfri småkager som i dem med sukker. Somme tider er der endda mere fedt i, og dermed flere kalorier, i de sukkerfri, fordi man skal få smagen fra noget andet end sukker. Så måske er resultatet, at du måske ikke får noget sukker, men at det produkt, du har købt både er dyrere og mindre smagfuldt end hvis du havde købt nogle småkager med sukker i.”

Hvad er dit bedste råd til personer med Type 1 diabetes om mad?

“Det er at man skal følge de officielle kostanbefalinger fra Diabetesforeningen,som altså er identiske med Fødevarestyrelsens ti officielle kostråd nøjagtig ligesom alle andre mennesker. Man skal spare på sukkerer. Men med de hurtigvirkende insulintyper lærer vi vores patienter at dosere insulin efter deres kulhydratindtag. Det betyder at man godt kan spise en kage en gang imellem, så længe man sørger for at dække den med insulin. Det er klart at man skal passe på med ikke at få for meget sukker, men det skal man også, selvom man ikke har diabetes.”

Hvad så med folk med Type 2 diabetes?

“Rigtig mange med Type 2 er overvægtige, og man kan gøre rigtig meget for at regulere sit blodsukker ved at spise mindre og sundere. Det udelukker ikke, at man spiser slik eller kage i ny og næ, men man er nødt til at sætte sig ind i hvor meget og hvor ofte, man kan spise de usunde ting ved fx at måle sit blodsukker og at holde øje med sin vægt, sit blodtryk og sit kolesteroltal.

“Appetit på livet”

Sidste år udgav Birgit Schelde en kogebog med Jesper og Michael Koch. De har begge diabetes, og bogen er fyldt med opskrifter på lækker og diabetesvenlig mad. Bogen koster 275 kroner og kan købes her. Du kan også se et udvalg af opskrifter fra bogen her.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce