Diabetes opskrifterMad

Pasta med tun og aspargesbønner

Udgivet for første gang: 06.10.23
Hanna Fjeldheim Dale
Skrevet af: Hanna Fjeldheim Dale

Hanna Fjeldheim Dale blogger om mad på www.happyfoodstories.com og arbejder som klinisk ernæringsekspert. Hanna ønsker at inspirere med sund, farverig og enkel mad, der glæder både krop, mave og sind.

Kulhydrater (pr. portion): 63 gram
Fiber: 12 gram

Pasta med tun og aspargesbønner er super som enkel og nærende hverdagsmad.

Du kan sagtens erstatte aspargesbønnerne med andre grøntsager efter ønske. Eksempelvis passer ærter, peberfrugt og squash fortrinligt til retten.

Annonce

Bemærk! Denne ret har et højere indhold af kulhydrater og er derfor ikke velegnet til alle, men du kan sagtens erstatte pastaen med andre ingredienser som eksempelvis strimler af squash.

PRØV OGSÅ: Pasta med fetaost, tomat og kylling

Ingredienser

2 portioner

1 stort løg
1 fed hvidløg
200 g brune champignoner i skiver
1 spsk. olie til stegning
salt og peber
2 dåser tun i vand

200 g aspargesbønner
160 g pasta/spaghetti efter ønske (gerne fuldkorn)
4 spsk. cremefraiche
parmesan og ruccola til servering

PRØV OGSÅ: Bagt torsk i fad med tomat og spinat

Fremgangsmåde

  • Skær løg og hvidløg i små stykker, og steg det gyldent i lidt olie med salt og peber. Tilsæt de skiveskårne champignoner, og steg videre, indtil de er gyldne.
  • Kog pastaen som anvist på pakken. Når der er ca. 1 minut af kogetiden tilbage, tilsættes aspargesbønnerne. Hæld kogevandet fra, men gem et par spiseskefulde af det.
  • Vend tunen i løg- og champignonblandingen, og giv det en hurtig opvarmning.
  • Vend pasta og bønner med løg, champignon og tun.
  • Rør cremefraiche i sammen med 3-4 spsk. pastavand. Rør det godt sammen, og krydr med salt og peber.
  • Top med revet citronskal, og server retten med frisk rucola og revet parmesan.

PRØV OGSÅ: Tunburgerbøffer med sennepsdressing

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev