At rejse med børn og diabetes
Udgivet for første gang: 05.07.17En stor passion i livet var at rejse til forskellige steder i verden og opleve nye mennesker og kulturer. Når vi blev forældre, fortsatte passionen, men med et twist.
Af: Christine Strömbom
Rejserne har ændret sig fra impulsive opdagelsesture til mere organiserede charterferier. Da vores søn, Melvin, fik konstateret type 1 diabetes, lige før han fyldte 2 år, besluttede vi, at det ikke skulle begrænse os i fortsat at rejse.
Året efter, at Melvin var blevet diagnosticeret, og hans lillesøster havde passeret de to år, reserverede vi en tur til Kroatien. Vi forsøgte at tænke på alt det, der var vigtigt at tænke på, før turen gik til udlandet. F.eks. et medicinsk dokument, hvor der stod, at Melvin har diabetes, i tilfælde af, at hans insulinpumpe skulle udløse alarmen ved sikkerhedskontrollen, og vi ville blive udspurgt.
Vi købte kølere til insulinen, lånte en ekstra insulinpumpe i tilfælde af, at Melvins første skulle svigte, og alt det tilbehør, der ellers fulgte med hans diabetes. Så var der kun at håbe, at vi ikke havde glemt noget.
En hård start
Da vi bordede flyet, gav en stewardesse os lidt slik, som Melvin naturligvis sagde ja tak til, og vi justerede insulinmængden. Da flyet lettede, var Melvin faldet i søvn, og starten af flyveturen gik dermed rimeligt glat for os alle. Senere oppe i luften skulle vi selvfølgelig spise noget. Jeg kontrollerede Melvins glukoseniveau, og resultatet viste 1,8 mmol. Panikken kom straks, men jeg forsøgte at bevare roen, mens jeg skrællede en klementin. Jeg prøvede at få Melvin at spise frugten, noget han næsten fik gjort, før han faldt i søvn, og så det var bare at vente.
“Mor, er vi i luften nu?”
Vi ventede og ventede. Sekunder føltes som minutter, og så kom svaret. Melvin kiggede op og sagde: – Mor, er vi oppe i luften allerede? Vi var lykkelige! Vi spiste en banan mere, og glukoseniveauet forblev stabilt resten af flyvningen.
Kontrol
Vi glemmer aldrig turen. Vi lærte, at mennesket har en vidunderlig evne til at komme sig. Vi lærte også, at vi bliver nødt til at afvente og se tingene lidt an, efter vi har givet ham kulhydrater. For hvis vi havde fortsat og netop givet ham endnu flere kulhydrater i desperation, havde han garanteret fået unødigt høje blodsukkerniveauer.
Så tricket er at afbalancere divergerende blodsukkerniveauer, vente og overveje.
Drømmeferie
Ugen i Kroatien var ligesom vi havde forestillet os, med sol, badning og børnevenlige vandreture i det smukke og betagende sceneri. Hjemme igen var vi i stand til at konstatere, at vi ikke havde glemt noget i forhold til Melvins diabetes. – Og vi er derfor allerede i gang med at bestille den næste tur, som vi glæder os til.
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.