Diabetes opskrifterMad

Rød fiskesuppe med tomat og peberfrugt

Udgivet for første gang: 07.12.23
Hanna Fjeldheim Dale
Skrevet af: Hanna Fjeldheim Dale

Hanna Fjeldheim Dale blogger om mad på www.happyfoodstories.com og arbejder som klinisk ernæringsekspert. Hanna ønsker at inspirere med sund, farverig og enkel mad, der glæder både krop, mave og sind.

Kulhydrater pr. portion (3 portioner pr. opskrift): 31 gram

Denne fiskesuppe har en kraftig smag og er et godt alternativ til klassisk hvid fiskesuppe.

Fiskesuppen kan serveres med en skive groft brød eller eventuelt fuldkornsris til – det er op til dig. Drys revet parmesan over inden servering.

Annonce

PRØV OGSÅ: Cremet tomatsuppe med mozzarella

Ingredienser

2-3 portioner

1 løg
1 forårsløg
2 spsk. olivenolie
3 fed hvidløg
1 rød chili
½ tsk. paprika
½ tsk. gurkemeje
1 rød peberfrugt
20 cherrytomater
1 tsk. honning
1 tsk. balsamicoeddike
2 spsk. tomatpuré
4-6 dl fiskebouillon
400 g hakkede tomater
1-2 dl madfløde
400 g torskefilet
100 g fersk spinat
en god håndfuld fersk basilikum
salt + pepper

PRØV OGSÅ: Bønnerisotto med squash og kantareller

Fremgangsmåde

Løg og chili hakkes og steges i olie i en tykbundet gryde. Tilsæt peberfrugt i tynde strimler, finthakket hvidløg, chili, krydderier, honning, balsamico, cherrytomater og tomatpuré og lad simre i nogle minutter.

Tilsæt fiskebouillon og de hakkede tomater, og lad simre ved middel varme i 5 minutter.

Kom fløde i gryden, og smag til med salt og peber. Vend frisk spinat og basilikum i.

Torsken skæres i tern på ca. 2 x 2 cm og kommes i gryden. Lad suppen trække i 4-5 minutter, hvorefter den serveres.

PRØV OGSÅ: Suppe af knoldselleri med ristede kikærter og grønkålschips

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce