Ja-ja, vi ved godt, at motion er godt for os, alligevel føles det ofte som en belastning. Men sådan behøver det ikke at være. Det er faktisk muligt at blive glad for fysisk aktivitet og gøre det til en vane til hverdag.

Vi ved alle, at det er vigtigt med fysisk aktivitet – det har vi hørt mange gange. Men for mange af os føles det bare som om, at træning er et af livets kedelige «jeg burde også» opgaver. Men hvad nu, hvis vi så på det på en anden måde? Hvad nu hvis det ikke føltes som en belastning, men mere som noget sjovt at lave, noget som du ser frem til, fordi det får dig til at føle dig godt tilpas. Det er faktisk muligt at blive glad for fysisk aktivitet.

Brug et øjeblik på at tænke over, hvad der gør dig glad, og skriv det gerne ned. Hvad står der på din liste? Kan du bedst lide at hænge ud med venner og familie? Udforske nye steder, eller prøve nye ting? Kan du bedst lide at være inde eller ude?

Din aktivitetsplan eller dit træningsprogram bør genspejle dig og dine interesser, samt naturligvis tage hensyn til din fysiske form, og hvilke træningsmål, du har. Alle disse ting kan hjælpe dig til at finde ud af, hvilken type træningsaktivitet, der passer til dig. På listen herunder kan du finde flere forslag til aktiviteter. Vælg nogen, som lyder sjove, eller find selv på flere.

LÆS OGSÅ: 10 gode grunde til at dyrke motion

Start forsigtigt og øg langsomt

I følge Sundhedsstyrelsen bør vi alle dyrke motion i mindst 30 minutter om dagen for helbredets skyld. Hvis det er dit mål at gå ned i vægt, kan du med fordel øge til 45-60 minutter om dagen. Men gab nu ikke over for meget – det vigtigste er du gennemfører. Måske har du i en periode ikke været så aktiv? Det er OK – så lægger du bare forsigtigt ud. Tag altid hensyn til din fysiske form.

Hvis du har valgt 1-2 aktiviteter i listen, kan du starte med at udføre disse i 5-10 minutter om dagen og gradvis øge, efterhånden som du kommer i bedre form.

Tror du ikke, at du kan finde 30-60 minutter om dagen? Husk at du ikke behøver at gøre det hele på én gang – prøv at dele det op i intervaller på 10 minutter. Gå en tur med hunden, tag cyklen på en tur rundt i nabolaget, hold et danceparty med familien efter aftensmaden. Hvis du for eksempel sætter 10 minutter af efter hvert måltid, er du på rette vej.

LÆS OGSÅ: Mit aktive liv med diabetes

Sådan bliver fysisk aktivitet til en vane

Husk på at få mere fysisk aktivitet ind i sin hverdag er en proces, som udvikler sig over tid. Hvis du ikke er vant til at være særlig aktiv, er det vigtigt at du ikke lægger for hårdt ud i starten. Hvis du skal gøre fysisk aktivitet til en vane, er det en rigtig god idé at starte forsigtigt op, og gradvist øge, efterhånden som formen bliver bedre.

5 ting, som gør fysisk aktivitet til en vane:

1. Sæt realistiske mål
Måske vil du gerne tabe et par kilo, eller kunne gå op ad trapper uden at blive forpustet, eller bare føle dig bedre tilpas, når du står op om morgenen. At sætte flere mindre mål er en god idé, mindre mål er nemlig lettere at opnå, og du vil derfor ikke blive skuffet over dig selv.

2. Vælg aktiviteter, du kan lide
Tag hensyn til din egen personlighed – foretrækker du at være aktiv sammen med andre mennesker, så kan du vælge at træne med en makker, være med på et hold eller deltage i en klasse. Prøv også flere forskellige aktiviteter, så det ikke bliver kedeligt i længden.

3. Hav gode sko og træningstøj
Rigtigt udstyr – tøj og sko, kan hjælpe til med at forhindre skader. Det gælder især fodtøj, som ikke strammer eller giver vabler.

4. Vær altid forberedt på blodsukkersvingninger
Hav altid nogle kulhydrater ved hånden, når du træner, hvis blodsukkeret skulle falde, og du har brug for at stabilisere det. Husk også at drikke rigelig væske – hav altid en vandflaske ved hånden.

5. Følg din fremgang
Skriv dine mål og præstationer ned – og husk at fejre fremgangen undervejs. Få støtte og opmuntring fra dine venner og familie ved at dele dine præstationer med dem – det kan gøre underværker og holde dig på sporet.

LÆS OGSÅ: Rasmus kører ekstreme cykelløb

Snak træning med en sundhedsfaglig person

Før du starter på et træningsprogram bør du tale med din læge, diabetessygeplejerske eller andet sundhedsfagligt personale om, hvilken og hvor meget træning, der passer til dig. Du kan også høre om der er specielle hensyn at tage, for eksempel:

• Hvor ofte bør du måle dit blodsukker mens du træner
• Om og hvornår du skal spise – før eller efter træning
• Hvornår skal du stoppe med at træne
• I hvilke tilfælde skal du kontakte din læge

Kilder:
Diabetes Diet, Eating, & Physical Activity. National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases [Internet]. 2016 Nov 22 [cited 2018 Jan 8]. Bethesda, MD.
Realistic Goal Setting Helps People Stick with Exercise. Medical News Today [Internet]. 2005 Jun 4 [cited 2018 Jan 8]. Brighton, UK.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.