Salat med kikærter, stegte grøntsager, blåskimmelost og sennepsdressing
Udgivet for første gang: 22.06.21Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Denne salat er super til både frokost og middag og kan nemt laves helt plantebaseret ved at droppe osten. Den kan også laves i forskellige udgaver ved at erstatte blåskimmelosten med eksempelvis feta eller et spejlæg. Brug gerne andre grøntsager end svampe, gulerødder og tomat. Den kan også laves med stegt squash, peberfrugt og/eller løg.
Kulhydrater per portion: 34 gram, Fibre: 17 gram
Her er, hvad du skal bruge:
1 portion:
En god håndfuld bladsalat/grønkål efter ønske
3 mellemstore champignoner
1 stor gulerod
10 cherrytomater
½ pakke kikærter (ca. 120 g)
1 spsk. olivenolie
salt og peber
30 g blåskimmelost
1 tsk. tahin
½ tsk. honning
2 tsk. sennep
En sjat citronsaft + lidt vand
PRØV OGSÅ: Yoghurtkikærter og grillede gulerødder
Sådan gør du:
- Skær svampe og gulerod i skiver. Steg svampene på en tør pande, indtil de frigiver væske og begynder at blive gyldne.
Tilsæt derefter gulerodsskiver, cherrytomater og kikærter, og steg videre i lidt olie, indtil guleroden er mør. Smag til med salt og peber. - Læg salat/grønkål i en skål, og bland det med lidt citronsaft.
- Bland tahin, sennep, citronsaft og honning sammen. Tilsæt vand, indtil dressingen er relativt flydende.
- Top salaten med stegte grøntsager og kikærter, blåskimmelost og dressing.
PRØV OGSÅ: Mozzarellasalat med nektarin
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.