Diabetes opskrifterMad

Smuldretærte med bær og røde frugter

Udgivet for første gang: 29.09.23
Andrea Jensen Moth
Skrevet af: Andrea Jensen Moth

Andrea Jensen Moth er 27 år og har en bachelorgrad i samfundsernæring. Hun brænder for næringsrig og farverig mad, som gør både krop og sind glad. Andrea har tidligere arbejdet med udvikling af sunde og nærende færdigretter og mener, at sund mad skal være tilgængeligt og enkelt!

Kulhydrater i hele kagen: 118 gram
Fiber i hele kagen: 61 gram

Smuldretærte med bær og røde frugter er den ultimative efterårsdessert. Det er ekstra sjovt, hvis du har mulighed for at plukke bær og frugter i naturen.

Endelig er det tid til at plukke frugt og bær i haven! Benyt lejligheden til at lave en velsmagende smuldretærte med det, du kan plukke – og server kagen en dejlig efterårsaften med lidt vaniljecreme eller en kugle vaniljeis.

Annonce

Hvis du ikke selv har mulighed for at plukke frugt og bær, kan du selvfølgelig købe, hvad du måtte ønske.

PRØV OGSÅ: Blåbærsyltetøj med chiafrø, vanilje og kardemomme

Ingredienser

800 gram røde frugter og bær (jeg brugte omtrent lige dele ribs, moreller og rabarber)
1 spsk. kartoffelmel
 1 tsk. vaniljesukker
50 gram Sukrin gold
100 gram havregryn
100 gram mandelmel
100 gram blødt smør
1 knivspids salt

PRØV OGSÅ: Caponata – en italiensk klassiker

Smuldretærte med bær og røde frugter
Foto: Andrea Jensen Moth.

Fremgangsmåde

  1. Indstil ovnen til 200 grader, over- og undervarme.
  2. Vend kartoffelmel og vaniljesukker i frugten/bærrene.
  3. Bland smør, havregryn, mandelmel, Sukrin gold og salt til en løs smuldredej
  4. Fordel frugtblandingen i en tærteform, og smuldr dejen over i klumper.
  5. Bag kagen i 30 minutter, lad den køle lidt af, og spis den, mens den stadig er lun.

Velbekomme!

(Kilder til beregning: matvaretabellen.no og producenternes hjemmesider)

PRØV OGSÅ: Ovnbagt omelet med hytteost og asparges

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce