I 2017 havde jeg en oplevelse, som overbeviste mig om, at det betaler sig at stille krav til sin egen sundhed. For det er jo trods alt mig, der skal behandle min diabetes – derfor kan det betale sig at tage kampen op.

Denne oplevelse vil jeg gerne dele med jer. På det her tidspunkt havde jeg en insulinpumpe med kontinuerlig blodsukkermåler, som gjorde, at jeg kunne se, hvad min blodsukkerværdi var, og som stoppede, hvis blodsukkerniveauet blev for lavt. Men så var jeg så uheldig, at pumpen gik i stykker, hvilket betød, at jeg skulle have en ny.

Annonce

På det tidspunkt var min daværende pumpe ikke en del af udbuddet. At pumpeudstyr er en del af udbuddet betyder, at regionerne indgår aftaler med leverandører, som skal være førstevalg ved tildeling af f. eks. pumper.
For mig var den pumpe, der var en del af udbuddet, ikke et alternativ. For det første stoppede den ikke ved lave blodsukkerværdier. Det havde hidtil været min redning til at turde sove en hel nat uden at være bange for at få en føling. For det andet føltes det lidt ubetryggende at skulle udskifte den kendte, trygge pumpe, som havde alle de funktioner, jeg havde brug for.

Så – på grund af dette udbud – bestemte min diabetesbehandler sig for, at jeg ikke kunne få den pumpe, jeg havde haft hidtil. Svaret lød: På grund af økonomi og aftaler er sygehuset nødt til at følge de aftaler, der er indgået. Jeg var helt ude af den over denne besked.

Der er et menneske bag sygdommen

Jeg blev rasende! Jeg spurgte diabeteslægen, om han mente, det var rigtigt, at jeg igen skulle ligge søvnløs, nu hvor jeg endelig turde lægge mig til at sove uden at være bange for at få føling. Diabeteslægen svarede, at han ikke mente, at det skulle være et problem.

Ikke et problem? Hvordan kunne en diabeteslæge UDEN diabetes sidde der og vide, hvordan JEG følte det? Jeg leverede vel ikke de tal, som diabeteslægen forventede, og var et «udskud» i diabeteslægens patientstatistik! Jeg følte, at jeg blev straffet.

LÆS OGSÅ: Type 2-diabetes starter muligvis mere end 20 år før diagnosen

Kære direktør

“Stil krav, Elisabeth!” Jeg tog sagen i egne hænder, satte mig ned og skrev en mail til sygehusdirektøren. Jeg begyndte mailen med «Kære direktør». Jeg skrev om, hvilke oplevelser jeg havde med denne pumpe, og om hvordan den havde hjulpet mig. Yderligere formidlede jeg mine tanker om det at få en pumpe fra en anden leverandør.

Jeg skrev også, hvad jeg følte med hensyn til diabeteslægen, og hvordan jeg havde oplevet ham gennem flere år. Jeg henviste også til, at jeg som patient har krav på at få det udstyr, som passer til mig. Det havde jeg tjekket op på.

Kære Elisabeth

Dagen efter fik jeg svar fra selveste sygehusdirektøren. Han indledte med samme sætning, som jeg havde gjort: «Kære Elisabeth». Videre i mailen fik jeg at vide, at han ville tage det op med sit team, og at han ikke så nogen grund til, at jeg ikke kunne få den pumpe, som jeg var vant til.

LÆS OGSÅ: Derfor har jeg altid ekstra diabetesudstyr med mig

Giv ikke op, stil krav til din egen sundhed!

Så ringede min diabeteslæge til mig og fortalte, at han havde set den mail, jeg havde sendt til sygehusdirektøren, og at han ikke mente, vi kunne fortsætte vores patient/læge forhold. Det var HELT FINT for mig. Så vi ønskede hinanden et halvhjertet «held og lykke» – og klik! – så lagde han på!

Herefter fik jeg bevilget den samme pumpe, som jeg var vant til, og ny diabeteslæge og diabetessygeplejerske. Jeg fik nu et sundhedspersonale, som så personen bag sygdommen.

Mit råd er, at hvis I bliver prakket noget på, som ikke føles rigtigt, så stå fast på jeres ret og stil krav. For man kan godt stille krav til sin egen sundhed! Giv ikke op. Søg efter hjælp og hold fast! Jeg står bag jer – hver og én!

LÆS OGSÅ: Det er aldrig for sent at lære noget nyt

Læs mere om vores Accu-Chek-produkter her.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce