Med de mange træningsråd, der florerer på de forskellige medier, er det nemt at få det indtryk, at uanset hvad man gør, gør man noget forkert. Med dette mener jeg, at det ene råd ofte modsiger det andet.

Hvis man finder et godt råd eller en god træningsmetode ét sted, kan man være sikker på, at det samme råd kritiseres et andet sted. Personligt har jeg erfaret, at denne informationsstrøm kan medføre, at man ganske enkelt dropper træningen. I dette indlæg vil jeg motivere dig til at gøre lige det, som du føler for, og som gør, at du møder op til træning. 

Vedholdenhed

Jeg har tidligere skrevet, at det ikke nødvendigvis er så vigtigt at have et konkret mål med træningen eller med fysisk aktivitet. For de fleste af os er det vigtigste, at vi kommer i gang med noget og bliver ved med at bevæge os. For andre er det afgørende, at man har et mål at arbejde hen imod. Netop fordi det er det, der motiverer en. Uanset om du jagter en bestemt tid på en given distance, løber, rider, sigter mod at løfte så mange kilo som muligt, ønsker at ændre kropsform eller bare vil være fysisk aktiv for at opnå sundhedsmæssige fordele, gælder det om at være vedholdende.

Vedholdenhed betyder dybest set bare, at man har en fast rutine. Altså at man formår at komme ind i en rutine, hvor man regelmæssigt dyrker fysisk aktivitet. Det er langt bedre at være fysisk aktiv tre gange om ugen året rundt end at træne hver dag i tre måneder, og så være inaktiv resten af året. For at opnå denne kontinuitet er det vigtigt at have en vis grad af motivation.

LÆS OGSÅ: Fik type 1-diabetes: – Jeg skulle blive den sejeste af dem alle

Masser af “gode” råd

Det er dog svært at blive motiveret, hvis man ikke føler sig god nok. I dag er det meget let at sammenligne sig med andre og længes efter en kunstig facade som den, der fremstilles på de sociale medier. Informationsmængden om træning og antallet af personer, der kan kalde sig “træningsekspert” på de sociale medier, er øget kraftigt i forhold til dengang, man ikke havde smartphones. Så det siger sig selv, at der er mange meninger. Alle disse meninger fra enkeltpersoner er sjældent evidensbaserede og skal derfor tages med et gran salt. Alligevel er det lettere sagt end gjort, når man ser en veltrænet person på skærmen, som lover utrolige resultater, hvis bare man følger dennes råd.

Myterne er mange, når det gælder træningsmetoder til opnåelse af et bestemt resultat. Hvis man eksempelvis vil tabe sig, kan man det ene sted læse, at konditionstræning er den bedste metode. Scroller man lidt videre på telefonen, får man at vide, at styrketræning er det, der skal til, og at man skal holde sig langt væk fra konditionstræning. I værste fald kan det medføre, at kroppen lagrer mere fedt, end man havde til at begynde med. Næste indlæg kan pege på, at træning er unødvendigt og ikke har noget med vægtnedgang at gøre. Har du hørt noget så dumt? Og er der noget at sige til, at man bliver forvirret?

Fysisk aktivitet og træning handler om andet end blot resultater

Træningsresultater kan måles på mange måder. De kan blandt andet måles i tal og tid. Men den bedste effekt er måske den, der slet ikke vises. Jeg taler selvfølgelig om, hvad der sker i hovedet. Den euforiske følelse man får efter at have gennemført et træningspas, man ikke havde planlagt. Træningen behøver på ingen måde at være perfekt. Du behøver ikke at følge råd som eksempelvis: “Sådan får du drømmekroppen”, “Dette skal du gøre for at blive en hurtigere løber” eller “Denne metode gør dig stærkere”. Du skal bare følge din egen norm. Den, der giver dig en god følelse.

Tag mig som et eksempel: Jeg elsker at løbe. Ifølge træningsrådene for løbere og andre, der træner kondition, skal 80 % af træningen foregå i taletempo. Kun 20 % af træningen bør være af den hårdere slags. Det har jeg hverken tid eller lyst til. Forstå mig ret! Man kan nemlig ikke træne hårdt, hver eneste gang man træner. Men alligevel kan jeg lide at lægge mig på et lidt mere “halvhårdt” tempo de fleste gange, når jeg løber. Ikke meget roligt, men heller ikke meget hårdt, før jeg eventuelt er færdig. Denne tilgang strider mod træningsrådene om, hvordan jeg bliver hurtigst og bedst mulig, men den gør i det mindste, at jeg kommer til træning!

Tag vare på dig selv

Med andre ord mener jeg følgende: Hvis du kan lide at løbe i et halvhårdt tempo, skal du gøre det! Hvis du kan lide at træne styrke med din egen kropsvægt, selvom du er i et træningscenter med masser af vægte og maskiner, skal du da bare træne styrke med din egen kropsvægt! Hvis du kan lide at gå til yoga, skal du gøre det! Hvis du kan lide at gå tur og løbe lidt indimellem, når du føler for det, skal du gøre det! Du bliver måske ikke den stærkeste, hurtigste eller smidigste i verden, men hvad gør det?

Vi er ikke topidrætsudøvere, så vi behøver ikke træne, som om vi var! Det vigtigste er i bund og grund bare, at vi tager vare på os selv og mærker velvære ved at lave den fysiske aktivitet, der får os til at fortsætte i det lange løb.

LÆS OGSÅ: Sådan kan også du blive glad for fysisk aktivitet

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.