Er du gået ind på apoteket for at hente livsnødvendigt udstyr til din diabetes og fået en følelse af at skulle stå skoleret og blive mistænkeliggjort? Det har jeg. Mange gange. Og jeg har haft diabetes i over 20 år. Alligevel bliver jeg lige provokeret hver gang!

Jeg har egentlig fundet mit faste apotek, hvor jeg føler mig tryg og ikke får stillet en masse underlige spørgsmål, når jeg kommer for at hente mit livsnødvendige udstyr. Men af og til må jeg ty til andre apoteker, ligesom i dag.

Annonce

Apoteket i forbifarten

Jeg skulle ind til byen efter arbejde, så jeg stoppede ved det første apotek på vej dertil. Jeg skulle hente flere teststrimler (stix) til at måle blodsukkeret i fingeren, så jeg kan lægge det ind i pumpen.

Det er mange pakker …

Jeg viser legitimation og beder om at få stix og allergitabletter. “Skal du have en pakke med stix?” spørger ekspedienten. Jeg ser lidt underligt på ham, fordi jeg ved, at der står på recepten, hvor mange gange jeg måler blodsukkeret om dagen. “Øh nej, det bliver for lidt med én pakke,” svarer jeg. “Hvor mange pakker skal du så have?” spørger han. “Øh … lige så mange som jeg fik sidste gang,” svarer jeg. “Åh, det var jo mange pakker!  Måler du da så mange gange om dagen?” spørger han.

LÆS OGSÅ: Tag de sunde madvalg

Provokerende

Jeg mærker, at jeg begynder at blive provokeret og svarer: “Jeg kan faktisk ikke huske, hvor mange pakker jeg fik sidst. Men jeg ved, at det står på recepten, hvor mange gange jeg måler om dagen, så du må selv regne det ud!” Ekspedienten siger til mig, at de er blevet meget strenge nu. Derfor skal de dobbelttjekke.

2,5 måned vs. 3 måneder

“Dobbelttjekke hvad?” tænker jeg så og svarer ekspedienten: “Du kan bare tjekke, lige så meget du vil.  Men jeg vil have så mange pakker, som jeg kan få, ligesom sidste gang jeg fik stix.” Ekspedienten svarer, at det jo KUN er 2,5 måned siden sidste gang jeg hentede stix. “Og hvad så?” siger jeg. “Jeg har en pakke tilbage og skal hente nye i dag, fordi det faktisk er således, at jeg måske er nødt til at måle flere gange, så det bliver til mere end tre målinger om dagen. Men det skal jeg vel ikke begrunde over for dig.”

Føler mig lille

Sådanne situationer får mig til at føle mig lille, ubehagelig til mode og faktisk vred! Jeg går ud fra, at folk, der arbejder på et apotek, måske har en pligt, men kan de ikke læse recepten, før de begynder at plapre? Jeg har ikke for vane at gå på apoteket for at hamstre. Der skal også være plads til at opbevare udstyret derhjemme.

LÆS OGSÅ: Type 2-diabetes starter muligvis mere end 20 år før diagnosen

Mistænkeliggjort

Vi skriver 2021. Hvis jeg havde for vane ofte at hente enorme mængder udstyr, ville jeg ikke have sagt noget. Men jeg henter medicin/udstyr stort set hver 3. måned. Det kan de sagtens se på computeren, så hvorfor stille alle disse spørgsmål? Jeg har nok at gøre med at passe min diabetes. Hvad jeg ikke har brug for, er en “besserwisser” af en ekspedient på apoteket! Det føles direkte nedværdigende!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce